lørdag den 31. december 2011

Stemningsbilleder fra den sidste dag på året

Jeg vil starte min nytårshilsen med lidt få stemningsbilleder fra en lille tur vi havde, nu inden vi skal ind til al den gode mad. Der skulle jo gerne være plads.

Billederne er taget omkring Middelaldercenteret i Nykøbing, som absolut er et besøg værd, hvis I skulle komme på de kanter.

Da jeg ikke havde noget kamera med blev billederne taget med min mobil, men det fanger i det mindste stemningen.






2011 blev året hvor jeg sprang ud i at blogge. Og havde jeg nær sagt, selvfølgelig med en have-blog, fordi haven betyder rigtig meget for mig.

Det er her jeg lader op og hvor tankerne kan få frit løb eller i det hele taget løbe helt væk, så der er klar til noget nyt:)

Det har glædet mig og se, at jeg har fået faste læsere og jeg nyder så meget og læse jeres kommentarer, men så sandelig også at besøge jeres blogge. Det giver meget inspiration, glæde og også ind imellem gode grin. Tak for det.

Jeg vil gerne jer ønske alle

ET RIGTIGT GODT NYTÅR

og et godt 2012 haveår.

Mange kærlige hilsen
Lise Lotte

torsdag den 29. december 2011

Mærkeligt fænomen i haven, små roser og forkælelse

I juledagene da vi var på "rundtur" i haven opdagede min datter et mærkelig fænomen i børnehaven. Tænk sig der stod en sort akeleje med etiket fra planteskolen. Gad da vide hvordan den er havnet der. Tænk sig nu køber jeg planter og gemmer væk. Så har jeg altså fået købt nok tror jeg :)


Gik lige i haven og fik plantet den fine akeleje mellem mine nye lyserøde roser - Odyssey - så nu håber jeg da, at den trods det sene tidspunkt er tilfreds med boligen. Hmmm gad vide hvad det så var jeg plantede i sin tid mellem roserne. Det bliver spændende og se til foråret :)

Ved samme lejlighed fik jeg vandet og nusset alle mine fine små frø, som tak lader de så være med at skyde. Hmmm håber det kommer, de burde faktisk være på vej. Har fået så mange spændende frø fra mine søde blomstervenner, så jeg håber altså de kommer.


De grønne planter I kan se er mine buksbom, jeg er i gang med at lave og juleroser, jeg ikke har fået givet væk. Jeg havde så mange, så hver gang vi havde gæster skyndte jeg mig og høre, om de ikke ville have lidt juleroser med hjem.

Jeg er også begyndt og lave mine egne roser. Skulle jeg også gå hen og få held med det, skal jeg nok fortælle mere om, hvordan jeg gør. I øjeblikket har jeg gang i Ghita Nørby, Rhapsody in Blue og en lille opstammet rose, vi kom til at købe i Lidl og navn har den så heller ikke (engang imellem kommer vi altså til at lave et impulskøb og det var dette). De er alle efterhånden ved at have godt fat.


Og så blev jeg rigtig forkælet her i julen. Det er meget have-nørdet :) Se lige hvad jeg fik af mine kære. Hemmelig Haver af Claus Dalby og 1 års medlemsskab af Rosenselskabet, ja jeg er tosset med roser. Derudover fik jeg også 3 have DVD med engelske Geoff Hamilton. Jeg er godt nok forkælet.


mandag den 19. december 2011

Sne, sne.....og glædelig jul

Sidste år var vi dækket i sne..........hold op hvor vi fik sne.......her er lidt stemningsbilleder. Og selvom det er smukt med sne, så TAK ingen sne her i år. Vi holder snefri i år............vi gider det ikke:):)


Vores lille hus inden det blev helt slemt med sneen. Når man ser det sådan tænker man lidt, at det er da egentlig meget hyggeligt.............men................kan altså godt huske, at vi til sidst dårligt kunne komme udenfor en dør.



Er stor fugleven, så sørgede selvfølgelig for "mine" fugle, men Kong Vinter blev ved med at dække alt den dejlige mad til............og så var gode råd dyre. Fandt et gammel vindue fra drivhuset og det blev sat op af bøghækken...............og ind under den kom så en hel del af al den gode mad......det fandt fuglene ret hurtigt ud af......kloge små væsener. Ellers også var de bare sultne nok.




Sundet var også frosset til, så alle vores smukke svaner sultede. Heldigvis var mange af byens borgere klar med mad til de sultne dyr og på et tidspunkt...... tror jeg......var der omkring 100 svaner på cykelstien.....og I skal ikke tro, de havde spor lyst til at flytte sig fra al den dejlige mad. Aldrig har jeg været så tæt på en svane uden problemer:):)


Kan I alle have en rigtig glædelig jul med alle jeres kære. Skal vi have sne..........det lyder ikke sådan....................så håber jeg nu alligevel, at alle ikke får mere end de kan nyde.

Selv juletræet var "gemt" lidt under sneen sidste år

RIGTIG GLÆDELIG JUL ALLE SØDE BLOGVENNER.
Det var været skønt og komme på bloggen.
Ønsker mig et 2012 der er bedre end det år, der nu er gået.

fredag den 16. december 2011

Give away.....flot kunst fra Anette Lyskjær

Ja nu er det ikke min egen GIVE AWAY, men da jeg holder meget af kunst og disse smukke kunstkort synes jeg alle I skønne have-bloggere skulle have chancen for at vinde:

Anette Lyskær

Du kommer ind på den skønne BLOG ved at klikke på billedet :)

Rigtig god weekend og held og lykke.

mandag den 12. december 2011

Hvor heldig kan man være...og om at glæde andre

Forleden kom et brev til mig. Et julekort med den skønneste julehilsen både på skrift, men også i form af en lille skøn frøkuvert med frø af:

Angelica Gigas "Vicars Mead"............ billedet lånt på Claus Dalby´s hjemmeside




Julekort og frø kom fra TANTE GRØN.............og jeg tror slet ikke, hun er klar over, hvor glad jeg blev. Den bliver sået efter alle kunstens regler og håber virkelig det lykkes, for den er så smuk.

Jeg sår en del planter.........ud over al tvivl.......men af en eller anden årsag er det endnu ikke lykkes mig og få en KVAN ud af det. Så nu krydser jeg alt, hvad jeg kan krydse.

Så endnu engang....Tak TANTE GRØN.

Og jeg lover jeg derude, at hvis det skulle lykkes mig og få gang i bare en plante, ja så er der frø til jer fra mig næste år:)

Og skulle der være nogen derude, der ønsker sig valmuer, som jeg kalder Claus Dalby valmue her på matriklen, ja så mailer I blot mig en adresse, så kommer der lidt frø til jer. De skal nemlig sås nu.

Ved der er et par stykker, der har bestilt hos mig, men jeg har ikke modtaget jeres adresse, så jeg har ikke kunnet sende, men det kan jo nås endnu. :):)


torsdag den 8. december 2011

Håndmalet julenisser

Jeg har i mange år malet porcelæn.........med forkærlighed for nisser. Men maler lidt af hvert.

Det har dog været lagt på hylden i nogle år, men tror jeg vil til at tage det op igen. I hvert fald her i vinterhalvåret, hvor jeg alligevel ikke kan udrette så meget i haven.

I får en lille smagsprøve. Jeg har givet det meste væk at det jeg har lavet.

Kyssende nisser som spilledåse
Og ja den spiller "Jeg så julemanden kysse mor"

  
Så skal nissefar ud med pakkerne

Mon den risengrød er til mig :)

Man bliver godt nok træt af det juleræs

Julemad .........måske

Et par rigtige engle

Jeg har lige fået mig lidt juelgaver

Nisse med fyrfadslygte
Lidt af det hjemmelavede julepynt.............og så gemmer jeg stadig lidt på loftet. Man kan godt få for meget nisser :):)

tirsdag den 6. december 2011

Sådan fik min BLOG sit navn

Jeg har gået og tænkt lidt over om jeg skulle fortælle, hvorfor min BLOG hedder som den gør. Og da Tante Grøn så spurgte, så syntes jeg, at nu skal det være.

Så her kommer "hemmeligheden".

Der er en lille "mærkelig" historie omkring navnet. Da jeg for 4 år siden fyldte 50 var det sidste gang min far var med. Han blev syg den dag, 14 dage efter indlagt og den efterfølgende uge sad vi hos ham på sygehuset før han sov ind. Han var meget syg. Jeg havde fået en pengegave og valgte at bestille et maleri til minde om både den dag og min far. Hun fik helt frie hænder med hvad maleriet skulle være....det eneste jeg gerne ville have hun tænkte på, når hun skulle male var, at min far elskede sin kolonihave og fugle. Da jeg hentede mit flotte maleri var der noget, der med det samme fik mig til at gyse og glædes på samme tid.

Og nu kommer det "mærkelige". Hun havde valgt hen over maleriet (som er et abstrakt udgave af en have med 2 personer) at male en påfuglefjer og deraf maleriets navn. Min fars yndlingsfugl var en påfugl. Det vidste hun bare ikke. Man tænker lige en gang :):) Så det blev altså også navnet på min BLOG.

Og her kommer så mit skønne maleri, som jo selvfølgelig har en helt særlig plads i mit hjerte:)


Malet af: Marie Ebbensgaard
http://ebbensgaardkunst.dk/

søndag den 4. december 2011

Valmuer a´la Claus Dalby. Har du lyst til lidt frø.

Jeg er ret glad for valmuer og er nu så heldig at have den valmue, jeg her i haven kalder "Claus Dalby". Det er første år og jeg har masser af frø fra denne smukke valmue.

Skulle der være nogen ude i blogland, der ikke har denne, men er vild med den, deler jeg gerne gratis ud af disse frø.


Ifølge Claus Dalby selv er den bedste tid på året at så valmuen nu.
Bland frøene i lidt jord og spred den ud hvor du vil have den, den skal ikke dækkes.
Så det er meget nemt, den passer sig selv.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...