tirsdag den 17. januar 2012

Min barndomshaver - minder

Staudefeen lavede et indlæg på sin blog, hvori hun spørger, hvordan vi fik interessen for vores haver. Det er ret sjovt, for jeg har faktisk i et stykke tid haft et indlæg liggende, som jeg tænkte meget over om skulle på min blog.

I min barndom var jeg så heldig - sammen med min jævnaldrende kusine - og komme på sommerferie hos vores bedsteforældre. For at give jer en idé om, hvordan det har været og hvordan der så ud, kan jeg fortælle, at mine bedsteforældre havde et lille husmandssted, som var et bondehus med stråtag og bindingsværk. Lidt jord til at dyrke og en større have. De havde ikke varmt vand - brønd i haven og også sådan en slags brøndhane i køkkenet til at pumpe vandet ind :) kakkelovn og gammeldags das i et udhus, 2 grise og en masse høns.

Sådan ser huset ud i dag. Dengang i dets velmagts dage var det hvidkalket og med stråtag.
Og dertil en stor og smuk velpasset have.
Sidebygningen var grisestald og gammeldags das.
Det lille gule hus til højre var hønsehus.

Vi tøser vaskede os i køkkenet, badeværelse var der jo ikke noget af, i lidt vand der blev varmet på gaskomfuret, det var hvad vi kunne få. Og vi ELSKEDE vores ferier. Nok fordi det var så meget anderledes og fordi vi havde nogle skønne bedsteforældre. Strenge men elskede.

Hold op hvor kunne jeg fortælle historier fra de ferier :) men det er jo noget helt andet.

Det strenge kommer jeg til nu. Køkkenhaven var min farfars gebet og blomsterhaven min farmors. I køkkenhaven var alt delt op og i lige rækker. Ingen ukrudt nogen steder. Masser af frugttræer og frugtbuske. Og der var FORBUDT for børn. Det lyder måske lidt strengt, men dengang var det et eksistengrundlag, så der var ikke noget med at hente en gulerod eller andet lækkert før vi havde fået lov :)

Farmors blomsterhave var lidt det samme. Blomster stod inddelt i stauder og farver og på rækker og igen - INGEN udkrudt. Det var også her strengt forbudt og klippe i blomsterne endsige og røre dem. De var til pynt og til gæster, hvis der kom nogle, så de kunne få et flot buket med. Græsplænen var altid nyslået og var til pynt - ikke til småtøser der ville lege med dukker der. Omkring den var en flot grusgang - altid nyrevet, så man dårligt turde gå der. Det gjorde vi dog med stor ærefrygt.

Det lyder måske lidt strengt,  men vi elskede simpelthen og komme på ferie her og for mig står den have som noget helt unikt. Jeg kan stadig genkalde den for mit indre blik.

I det meste af mit liv har jeg boet i lejlighed og selvfølgelig det samme for mine forældre, det gi´r jo lidt sig selv. Først i min fars sidste år fik han en kolonihave og den nød vi alle. Og hvor er det sjovt og se, ikke hvad gener gør, men hvad indlært adfærd (som det vist så smukt hedder) kan gøre ved mennesker. Min fars kolonihave var en tro kopi af min farfars. Køkkenhaven til supplement (nu ikke som eksistensgrundlag) og en blomsterhave (som blev brugt til skærehave) og igen på lige rækker og UDEN ukrudt. Og igen - niks pille - før man fik lov. Og så alligevel var der slækket rigtig meget på kravene. Den eneste grund var, at min far elskede sin have og den skulle bare være den flotteste i hele flokken. Foruden skulle der også være grøntsager og blomster til fars pige (som sjovt nok var mig :)). Jeg var alene med mine 2 unger og han cyklede så om til mig med disse ting, fordi han vidste, at det bragte stor glæde.



Da jeg mistede min far for små 5 år siden og efterfølgende kom ud for en del i mit liv, og som gjorde at jeg fik det rigtig svært, opdagede jeg, at jeg også havde lyst og anlæg for have. Det var simpelthen det eneste sted jeg kunne holde ud og være. Min have er så lige modsat mine bedsteforældres og min fars have. Den er en blanding af lidt af hvert. Intet står på række, alt er blandet og en del ukrudt. Men jeg ELSKER min have som den er og jeg sender tit en tanke til min far, som desværre ikke nåede og se mit "talent" for have. Det kunne have været skønt. Vi kunne have fået os en god snak. Og jeg havde så nok også haft en have uden ukrudt :):)

Et lille udsnit af vores have.
Der er knap så meget græs tilbage nu, da roserne har indtaget haven.

Så ja sådan fik jeg en interesse for have og det er jeg faktisk rigtig taknemmelig for. Det har givet og giver mig utrolig meget.

21 kommentarer:

  1. Hvor er det en ærlig og ægte histore du fortæller om din baggrund for haveinteressen - tak for den levende historie :-)
    Jeg kan godt forstå, at du ærger dig over, at du ikke nåede at vise og dele din haveinteresse med din far - jeg holder meget af, at dele den med mine forældre og for den sags skyld også mine svigerforældre. Men jeg håber, at dine børn har fået interessen for have, så du kan dele den med din børn.

    SvarSlet
  2. Hej Lise Lotte
    Tak for historien, jeg kan godt forstå, du nød at komme på besøg hos dine bedsteforældre, selvom de var strenge, for tænk kun at have oplevet at bo i en lejlighed.
    Jeg kan også godt forstå, du glæder dig over din have nu, sikken en frihed i forhold til før.
    Billedet af din have ser skønt ud.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  3. Hvor er det dejligt at du i en svær tid fandt noget at glæde dig over.
    Tak for din fine historie om barndommens have, det er skønne ferier I har haft og det er ikke strengt at lære børn respekt om råvarerne:)
    Jeg skrev om min barndoms have i oktober, den er jo ikke til at komme udenom når man er så bidt af haveglæden.

    SvarSlet
  4. Kære Lise Lotte
    Det var en rigtig dejlig historie ægte og med varme - jeg fik tårer i øjnene.
    Men næsten som i et eventyr ender din historie med, at du får din have til sidst.
    Det har du fuldt fortjent.

    SvarSlet
  5. Kære Lise-Lotte.
    Tak for vandringen i dine minders have. Jeg bliver så nostalgisk. Tillykke med din have. Også jeg ønsker at dine børn vil tage del i den interesse.
    Ha en god dag.
    Skipper

    SvarSlet
  6. Arhhh, Lise-Lotte, det var en dejlig beretning. Kan godt forestille mig, at der er mange minder, der dukker op, når du sådan 'bevæger dig' tilbage i tid.
    Sjovt, men slet ikke underligt, at du vælger at have have på helt din egen måde. Det lyder langt mere lystbetonet og det er jo bare naturligt, når den er dit "terapi"-rum. :)

    Uanset om du kommer til at dele din haveinteresse med nogen (i familien - for vi er her jo) så er den din, langtidsholdbar og givende i sig selv.

    Jeg glæder mig til at se fotos fra din skønne have i sommerens løb. Fuld af ROSER!

    Havezyber-knus fra
    Marianne
    Den Helbredende Have

    SvarSlet
  7. Fantastisk historie... godt fortalt... jeg kan næsten se det for mig :o)
    Tak for fortællingen...

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  8. Dejlig med sådan en fortælling.
    Jeg sidder og filosoferer over hvordan have kulturen har udviklet og forandret sig. Mon ikke det også gør sig gældende på andre områder af danskernes tilværelse? ....det vil jeg lige spekulere lidt mere over ;O)

    SvarSlet
  9. Dejlig varm beskrivelse af din have historie.

    Hvor ser din have skøn og frodig ud :-)

    Kh

    Gitte

    SvarSlet
  10. Kære søde havebloggere. Tusinde tak for jeres dejlige kommentarer. Ja det var lidt af en rejse tilbage til barndommen, der kommer mange ting op, når man sådan lige kommer til at tænke.

    Jeg er så utrolig glad for min have. Den giver mig den fred og ro jeg har brug for og som Marianne også skriver, så er det mit terapi-rum.

    Glæder mig til at vise jer haven, når den står i blomst og så med mange af de roser, jeg er "kommet til" at købe :):)

    Og nu vil jeg sætte mig og pleje mine stakkels ben og ryg. Min søde datter tog moderen med rundt i København hele dagen i går - på gåben. Utrolig dejlig dag i hendes selskab.

    Mange kærlige hilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
  11. Sikke dejlig, livsbekræftende - og ærlig - fortælling :-) Helt tilfældigt faldt jeg over dit indlæg - det var da heldigt :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  12. Det er en fin beretning, den fik mig til at mindes mine bedsteforældre og især morfars have, som også var strengt forbudt for børn og havde stakit og låst havelåge (jeg tror at vi var omkring 30 børnebørn ialt, så det var nok en klog taktik) ;-)
    Når jeg læser din historie og tænker på min egen.....så føler man sig old-tusse-gammel, på den gode måde - herligt.

    SvarSlet
  13. Kære Marlene. Ja jeg så dit indlæg og tænkte jeg ville lave et også. Mindes min barndomshaver med glæde. Også en dejlig fortælling du kom med.

    Kære Sussi. Ja jeg må indrømme, at jeg også følte mig sådan lidt tusse-gammel :) når jeg tænker tilbage på hvor meget der er sket siden dengang. Men dejlige minder er det.

    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
  14. Kære Lise Lotte
    Det var en fin fortælling, og som Lisbeth også skrev om sin barndoms haveerindringer - et minde der når du fortæller det kører som en film i hovedet på mig, og jeg transporteres straks tilbage til farmor og farfars have. Kan godt huske den dér ærefrygt. Men også magien i en have, som man får lov at mærke, se og dufte.
    Tak skal du have.

    Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med kommentering, men vil prøve at kigge på det i weekenden. Tak skal du have fordi du gjorde mig opmærksom på at det ikke virker.

    kh
    Eva

    SvarSlet
  15. Kære Eva.

    Tak for din søde kommentar. Det har godt nok også sat gang i tankerne hos mig, sådan og komme tilbage i minderne.

    Ja det er øv man ikke kan kommentere hos dig. Du har sådan nogle skønne indlæg, jeg læser med glæde, og det er der sikkert rigtig mange der gør. Så vi vil da gerne kunne give et ord med :)

    Ha´ en god weekend.
    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
  16. Et dejligt nostalgisk indlæg.Sådan var min barndom, dog var græsset til fri afbenyttelse :-)
    Jeg er opvokset på landet, og ALLE i vores omgangskreds havde en stor have, med blomster, urtesager, høns osv. da det var nødvendigt at være selvforsynende. Skulle vi hente en forfløjen bold måtte vi rive fint efter os igen :-)

    SvarSlet
  17. Kære Pia. Altså den med bolden kan jeg også nikke genkendende til. Sådan var det nok bare :) det er egentlig meget hyggeligt sådan og kigge tilbage. Der er mange ting jeg pludselig kan huske, som nok var gået lidt i glemmebogen og det er jo egentlig synd.

    Ha´ en rigtig god dag.

    Mange hilsner Lise Lotte

    SvarSlet
  18. Kære Lise Lotte.

    Først i dag tog jeg mig tiden til at læse dit dejlige indlæg. TAK fordi du delte den historie. Rigtig mange dejlige billeder kom til mit øje.
    At havearbejde kan være den rene terapi, er jo velkendt. Jeg blev rigtig glad for at læse om hvordan du fik din have-glæde.

    Håber solen i dag har gjort dig godt!

    Kh Dorthe

    SvarSlet
  19. Kære Dorthe. Ja min have har og er ren terapi for mig. Og listede ud i dag med solen i ryggen og rim på græsset. Har pludselig fået et stykke jord til min rådighed pga beskæring og flytning af komposten. Forestillede mig lige, at jeg skulle foretage mig en masse. Men men altså jorden er jo for hård, så det må jeg have tilgode. Imens kan jeg jo så drømme om hvad jeg skal bruge den lille plet til :)

    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
  20. Hej Lise Lotte
    Tak for hilsnen på blokken. Jeg har også lige siddet og læst om din barndoms ferier hos din farfar og farmor. Jeg kan godt forstå at du nød dem og husker tilbage på dem med glæde også selv om reglerne var strengere dengang end nu. Det er en rigtig dejlig have I har - og SIKKE nogle roser.
    Mange hilsner GM

    SvarSlet
  21. Kære GM. Tusinde tak for hilsen. Ja vi har rigtig mange roser - er vist gået hen og blevet ros-o-man. Glæder mig til at se dem til sommer. De fleste er nemlig nye. Svært og stoppe når man er kommet godt i gang :)

    Ja vi elskede vores ferier og i dag er det jo skønt og tænke tilbage på.

    Mange havehilsner herfra
    Lise Lotte

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...