søndag den 26. februar 2012

Forår og det kan også gøres omvendt.


Krokus og Nikkende Kobjælde


For blot et par dage siden var vores jord kold og frossen og så skinner solen lige et par dage og så starter foråret også i vores have. Vores første Krokus er sprunget ud og den Nikkende Kobjælde kigger lige frem. Den har ellers drillet mig tidligere, så I år er det første gang, den ser ud til at ville blomstre.

I efteråret købte jeg en hel del roser, det er der ikke noget nyt i, kan bare ikke holde mig væk. Men jeg havde en idé om, at de 4 stk Rose de Rescht jeg købte skulle stå i græsplænen og sådan set bare passe sig selv. Tror min mand fik lidt ondt af dem, han ville i hvert fald gerne grave et bed til dem. Det blev dog enstemmigt nedstemt af konen :) Så 4 huller blev gravet en blæsende kold efterårsdag og de 4 roser plantet.

Og se nu hvor solen så skinner så flot og det er helt forårsagtigt, ja så begynder det pokkers rosenbed og trænge sig på igen:) Jeg har nemlig købt en masse stauder - storkenæb - der passer til de berømte roser, men de kan jo IKKE STÅ I GRÆSPLÆNEN.



Så nu graver min søde mand så bedet omkring roserne - så havde jeg nu ikke været så pokkers stædig i efteråret, så havde han jo sparet en arbejdsgang. Det gør det altså en anelse mere besværligt og gøre det bagvendt. Men det skal nok blive rigtig flot, det er jeg sikker på. Hvor er jeg dog glad for at have en både hjælpsom og tilgivende mand :)

Jeg tror dog, at jeg venter lidt endnu med at sætte storkenæbbene, er lidt bange for at der kommer frost igen.


Geranium Himalayense l


Nu kalder manden min på arkitekten - ikke uden et stort smil om munden - for at få "godkendt" vores lille projekt. Så nu slipper jeg tasterne - fortsat god søndag derude.




26 kommentarer:

  1. Ja, men det er vel sådan, at man har et standpunkt, indtil man tager et nyt:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente. Ja det må sandelig siges og være rigtig i det her tilfælde. Godt med en dejlig mand, der bare smiler lidt af mig:)

      Ha´ en rigtig god dag.

      Slet
  2. Hvad skulle vi gøre uden vores hjælpsomme og tilgivende mænd :o)
    Det er da også meget bedre med det bed, ser det ud til.
    Held og lykke med det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth. Ja og min er særlig tilgivende :) og hjælpsom og så kan han tilmed lide det, så det er ikke så tosset.

      Bedet blev rigtig flot. Der blev både til bed og lille sti imellem 2 bede, så han var faktisk ikke til at stoppe igen.

      Ha´ en rigtig god dag.
      Lise Lotte

      Slet
  3. Ak ja nogen gange må man jo have lov at ændre mening ;-)

    Jeg er sikker på at dit bed kommer til at se rigtig fint ud.

    Fortsat god søndag :-)

    Kh. Anne-Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det blev faktisk rigtig flot. Og det gode er, at han faktisk kan lide og lave sådan nogle ting i haven, så det er jo skønt.

      En rigtig god uge til dig.

      Kh Lise Lotte

      Slet
  4. Hvor lyder det hyggeligt og bekendt:-) det kan jo være svært at se det hele for sig lige fra starten...men skønt med sådan en mand der gider hjælpe med at føre planerne ud i livet:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi hygger os også rigtig meget begge to. Når sandheden nu skal frem, så er vi lige tosset med have begge to. Og det er nu ikke så tosset endda :)

      Ha´ en rigtig god uge.

      Slet
  5. Jeg tror også at du bliver glad for bedet og når du planter storkenæb, så bliver det da rigtigt fint. Du har vel nok en sød mand :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har verdens bedste mand:) Jeg var faktisk stærkt fristet til at plante storkenæb med det samme, men ventede og det er vist meget godt. Vi har frost igen her.

      Også en god uge til dig.

      Slet
  6. Hvor er det dejligt med søde og hjælpsomme mænd. Det er altid noget at du erkender din stædighed:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja vi er heldige at de vil hjælpe. Det der hårde gravearbejde er ikke lige mig i hvert fald ikke i græsplænen.

      Når du huske det mailer du så lige din adresse. Det begynder og hjælpe med og komme i jorden. Jeg tænker på den hjertegræs, jeg har lovet dig:) Mailadresse står under fanen kontakt.

      Ha´ en rigtig god uge.

      Lise Lotte

      Slet
  7. Der er ikke noget så godt, som en spændende omvej, når bare man ender det rigtige sted.
    Held og lykke med bedet. Rosen er min favorit, og den blå storkenæb vil da helt sikker klæde roserne.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nina. Velkommen til min blog, hyggeligt du har lyst til at læse med. Jeg melder mig lige under fanerne hos dig også.

      Nej det er da også rigtigt. Vi kan godt nok og grave, flytte og jeg ved ikke hvad her i haven, men hyggeligt, det er det nu.

      Fik også et flot bed, så nu venter jeg bare på vejret bliver så godt, at jeg kan sætte storkenæbbene nu. Det er lidt spændende om de vil passe til, men det må tiden vise.

      Ha´ en god uge.

      VH Lise Lotte

      Slet
  8. mon ikke også at du bliver mest glad for at have dem i et bed? held og lykke med dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi. Jo det gør jeg. Kan godt allerede nu se, at det altså er meget pænere, men jeg skulle vel lige lære en lektie:):) Synd så manden kom til at bøde også, men han er nu så sød til at hjælpe.

      Rigtig god uge til dig.

      Slet
  9. Ja, du bare vent at sætte storkenæbbene.
    Nikkende Kobjælde er simpelhen flot!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej. Ja jeg er glad for jeg ventede. Her fryser det fra morgenstunden, så jeg må holde mig lidt i ro endnu, selvom det er fristende og plante.

      Ja jeg så Nikkende Kobjælde i en planteskole, men kunne ikke holde liv i den. Har så prøvet nogle gange og nu det ser det sørme ud til at lykkes.

      Ha´ en god dag.

      Slet
  10. Hi hi, jeg kender det. Idéerne skal man helst selv få, for at de er gode nok, ikke :-)
    Jeg tror også at du bliver glad for dit bed. Og hvad skulle vi gøre uden vores hjælpsomme, og ikke mindst tilgivende mænd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne. Ja det er ikke engang løgn. Nu er vi begge havetosset, så det kan give nogle "havesnakke" for at bive enige. Men han tog det nu med et smil og så gik han i gang. Og bedet er bare blevet så flot, med en lille sti imellem 2 bede også. Han er altså ikke til at stoppe igen:):) Jeg er heldig og have en sød og forstående mand.

      Ha´ en rigtig god uge.

      Kh Lise Lotte

      Slet
  11. Det blir da et supergodt bed, og så pyt med det er gjort 'omvendt' :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bettina. Det blev et supergodt bed, og manden syntes det heller ikke og genere, at han måtte på den igen. Godt med en sød og forstående mand:)

      Kan du have en rigtig god uge.

      Slet
  12. Dejligt med en forelsket mand! ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorthe. Ja det er bare så dejligt. Jeg er super heldig. Og jeg ved det godt:)

      Ha´ en rigtig god uge.

      Hilsen Lise Lotte

      Slet
  13. Ja, mænd er voldsom handy i den anden ende af en spade, når der skal fjernes græstørv :o) Min forbarmede sig også i dag, da han havde set sin kone stå og hoppe på spaden uden at komme synderlig langt :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi nu tænker jeg altså i billeder og kan se dig hoppe rundt på en spade. Hvor er vi heldige og have sådan nogle skønne mænd, der vil hjælpe. Det er da komplet umuligt og grave i en græsplæne - i hvert fald for mig. Har prøvet og det gik ikke:)

      Kan du have en rigtig god uge.

      Hilsen Lise Lotte

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...