Hos os var det en utrolig smuk efterårsdag i går......ja faktisk så smuk, at vi kunne sidde ude hele dagen og nyde et godt måltid mad og bare hygge.
Ja og så blev der også tid til at få klippet hæk, gravet en gammel udtjent Sommerfuglebusk op og diverse andre småting. Det skal dog siges, at jeg (igen) har fået købt lidt for mange planter, der jo så skal graves ned. Sådan lidt af gangen. Deriblandt også en ny slags Sommerfuglebusk - i hvid - den skulle ikke blive så stor.
Bedst som vi sad og spiste frokost på terrassen kunne vi høre en "larm" i bøgehækken lige ved siden af. Ja det havde vi hørt før, men for første gang fandt vi ud af, hvad det var der larmede.
Et meget meget stort pindsvin, som åbenbart syntes, at den skal bygge vinterhi i vores bøgehæk, der står helt op til muren. Den har simpelthen slæbt bøgebladene sammen til en stor bunke og så gemmer den sig dernede under. På bagsiden af bøgehækken har jeg min børnehave og nu håber jeg så bare, at muren og den store plantekasse på den anden siden giver lidt læ, hvis vinteren bliver hård.
Ja det er så ikke det bedste billede, men her bo Hr. Pind altså |
I skal da også se min skønne Sølvlys. Jeg har den både med grønt løv og brunt løv. Den grønne er færdig, men den chokoladebrune blomstrer nu. Den er utrolig smuk. Se selv
Var i gang i haven, men så kom regnen. Jeg var ellers i gang med at rive hæk afklip sammen, men det må vente til det bliver tørvejr.
Kan I alle have en god dag derude.
Hej Lise Lotte
SvarSletJa det var en dejlig dag i går til forskel fra i dag, det blæser godt, men regnen kom først her over middag, så jeg er gået i læ bag skærmen :)
Din sølvlys er så fin, sjovt nok har min grønne ikke blomstret endnu, så det er anderledes end din, som er afblomstret. Jeg har blomstringen til gode endnu, men det kommer i løbet af 14 dage, tror jeg.
Held og lykke med at få plads til planterne :) og god dag til dig.
Kh
Lisbeth
Kære Lisbeth. Ja det er lidt sjovt, at planterne arter sig så forskelligt på så korte afstande. Ja ned skal de nok komme planterne, men spørgsmålet er bare om de kommer til at stå de rigtige steder. Har det med at finde en ledig plads og så ryger de derned :)
SletKh Lise Lotte
Dejligt at finde sådan et pindgrisbo, godt at vide at de er i haven både for hyggens skyld og som hjælpere til sneglefangst.
SvarSletJeg har en lillebitte mørk sølvlys, købt i foråret, så der er kun et lille spir på vej. Men skøn er den altså! Den grønne er også afblomstret for længst, egentlig sjovt at der er sådan en forskel i blomstringen.
Også god dag til dig :o)
Ja jeg blev såmænd også så glad, da jeg så ham. Det er utroligt, at han vil bo så tæt på os. Så nu lister vi rundt på terrassen for ikke at skræmme ham væk :)
SletDe vokser heldigvis hurtigt de Sølvlys. Jeg har prøvet og tage frø, men har endnu ikke haft held til at så dem.
Mange havehilsner
Lise Lotte
Hej Lise Lotte
SvarSletDet er dejligt at læse om dit pindsvin og dens vinterbolig, lad os håbe den er varm nok - tænk så heldige mange af os er at have dem i haven :-)
Nye planter og sommerfuglebusk lyder dejligt - jeg går selv og venter på ankomsten af bicolor og gul sommerfugle busk, og har også været aktiv i weekenden, og et nyt hjørne af haven er blevet ryddet til planter.
Sølvlys er meget smuk og skønt sentblomstrende.
Knus
Rose
Kære Rose. Ja jeg håber altså den lille fyr kan holde varmen i vinter. Jeg vil nok kigge lidt til ham :) men kan jo nok ikke gøre så meget. Men hyggeligt er det altså.
SletGud kan man få en gul sommerfuglebusk. Den må du altså sætte et billede af på din blog. Det lyder spændende.
Knus
Lise Lotte
Nåe hvor er det dejligt. De er i tilbagegang så vi skal passe på dem vi har!
SvarSletSkønne planter du har fået købt - jeg har også lige købt den mørke sølvlys med blomster på endda og nøj hvor de dufter! Det var Lisbeth fra Høneballe, der lokkede!
Skønt forår du får!
Kære Bente. Du kan tro jeg passer på ham den lille fætter. Jeg holder så meget af de små dyr og blev rigtig glad, da jeg så ham kravle rundt og skælde ud over vi larmede :) Men han har da heller ikke nøde og bo på terrassen.
SletJeg må jo så med skam meddele, at jeg ikke anede, at Sølvlys duftede. Det må afprøves i morgen.
Knus
Lise Lotte
Nej hvor hyggeligt at pindsvinet har valgt at gå i hi under Jeres hæk. Det lyder til, at det er et godt sted, den har fundet op til muren og så en god dyne af visne blade. Din sølvlys ser flot ud. Det lyder spændende med den nye hvide sommerfuglebusk. Ja begrænsningens kunst er svær, men jeg gætter på, at du nok skal finde en god plads til dem alle sammen alligevel.
SvarSletJa vi valgte den nye type sommerfuglebusk for de andre bliver så høje og jeg vil gerne i øjenhøjde med sommerfuglene, hvis der altså kommer nogle til næste år. De har svigtet os lidt i år.
SletKh Lise Lotte
Godaften Lise Lotte.Er helt misundelig på din flotte sølvlys.Min er kun et lille skvat.Må håbe den vokser lidt til.Men jeg har masser af flotte alunrod,der er kommet i mit nye bed,som du kan se i mit sidste indlæg.Det er da dejligt at i har opdaget jeres lille pindsvin.Må håbe den kan klare vinteren.Rigtig god aften Knus Jette
SvarSletGodaften Jette. Den skal nok blive stor og flot din Sølvlys, det vokser hurtigt. Alunrod er altså også en skøn plante. Det minder mig om jeg også har købt en, der skal graves ned.
SletGod aften til dig også
Kh Lise Lotte
Jeg har også "start-vanskeligheder" med min sølvlys. Den står i halvskygge og på fugtig jord, så det skulle vist ellers være o.k. - men den har slet ikke vokset i år eller sat blomst. Drømte om een ligesom den du viser....måske skal jeg flytte den et andet sted hen i haven.
SvarSletHej Berit. Ved du hvad min står det mørkeste og mest fugtige sted i haven. Jeg havde endda overvejet og flytte min, men nu blomstrer den livligt, så nu bliver den stående. Så er der noget der lyser op her.
SletHa´ en dejlig dag.
Kh Lise Lotte
jeg bliver lidt misundelig, når jeg læser om din pindsvineoplevelse. Vi ved, vi har dem i haven, men ser dem desværre yderst sjældent. Vedr. grønne sølvlys så mener jeg, der findes både tidligt- middel- og sentblomstrende arter, så formentligt er det forskellige arter, I har i jeres haver.
SvarSletHej Marie. Vi ser også vores sjældent, det var vist kun fordi han var utilfreds med værtsparrets ophold på terrassen.
SletNå jeg var ikke klar over de blomstrede på forskellige tidspunkter. Var lige ved at tro, at der var noget galt med den mørke. Så har jeg lidt og glæde mig over, når de blomstrer på forskellige tidspunkter.
Mange havehilsner
Lise Lotte
Fine billeder af dine sølvlys. Jeg har også en som, jeg plantede sidste år. Den har det fint, men den er svær at fotografere ;-)
SvarSletHyggeligt og nyttigt at sådan en pindsvinefætter er flyttet ind. Pas på ham.
Hej Ina. Ja det er godt nok svære og fotografere. Sådan en pind fylder jo ikke meget :) og når man endelig syntes, at nu er den der, så blæser det.
SletVi passer rigtig godt på ham. Vi er faktisk begyndt at liste rundt på terrassen bare for ikke at forstyrre ham. Men mon ikke han har "gjort sig overvejelser" inden han byggede lige ved siden af os.
Ha´ en dejlig dag.
Kh Lise Lotte
Sølvlysen er rigtig smuk - og planter får man vist aldrig for mange af. Til gengæld bliver haven på et tidspunkt for lille ;o)
SvarSletHvor sødt med hr. Pindsvin. Jeg synes, det er så hyggeligt og ville gerne have én af dem i haven, men vores hund er ikke enig på det punkt. Håber, hr. Pindsvin kommer godt igennem vinteren hos jer.
Knus Christel
Ja min have er blevet for lille. Prøver ihærdigt og holde mig fra flere planter, men pyha det er svært :)
SletDet er bare så hyggeligt at have et Pindsvin i haven, så jeg gør hvad jeg kan for at passe på ham.
Knus
Lise Lotte