onsdag den 24. oktober 2012

Og hvad er jeg så for en....kan I hjælpe



Denne smukke busk stod i vores indkørsel, da vi flyttede ind. Jeg har endnu ikke fundet ud af hvad det er for en, men den er utrolig smuk og den dufter skønt. Blomstrer i juni i ca. 14 dage og så er det slut.

Kender I den?    Klik evt. på billedet for at se en større udgave

Den må beskæres kraftigt engang imellem, da der ellers ikke er plads i carporten, men vi nænner ikke og grave den op. 



Vores lille forsigtige Rødbladet Hasselnød der bare var sat i depot af den tidligere ejer er også vokset godt til. Den får lov og leve pga det smukke røde løv. Desværre er det også spisekammer for "vores" mus. De samler forråd ind til vinter og som vi finder rundt omkring f.eks. i vores redskabsskure. Måske ikke lige det husdyr jeg havde tænkt mig skulle bo hos mig. Jeg så ellers gerne et par egern eller to, men det er endnu ikke lykkes os at lokke dem til :)


21 kommentarer:

  1. Hej Lise Lotte
    Jeg tror, det er en Deutzia, den ligner i hvert fald fuldstændig min, og den er også blevet kæmpestor efterhånden. Jeg har ikke bemærket, at den duftede, men det skal nok passe. Der findes mange slags Deutziaer, nogle høje, nogle mindre, den der er nok en af de store, de er hårdføre. Jeg fik anbefalet dem til læhegn.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth. Tusinde tak... kan se, at I er ret enige. Nu ved jeg så, hvad det er for en smuk busk jeg har. Den skal passes på. Måske man skulle prøve og stiklingeformere den.

      Kh Lise Lotte

      Slet
  2. Hej Lise Lotte.Jeg er næsten sikker på at det er en uægte jasmin.Den ligner min,både i blomster og blade.Og den dufter også.
    Du kan se min busk i et af mine tidligere indlæg.Jeg er også rigtig glad for min,og jeg holder den nede,da den står ud til have
    gangen.
    Den rødbladet hasselnød kan jeg godt forstå at du er glad for.Den er da skøn.
    Rigtig god dag til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette. Jeg kan læse, at der er mange bud på en Deutzia. Har aldrig hørt om den før, men nu får den lov og blive. Lyder som en god busk og smuk.Måske lidt voldsom ved en carport, men tror ikke jeg tør flytte den.

      Kh Lise Lotte

      Slet
  3. Det ville da være synd at grave din flotte busk ude i carporten op. Og en kraftig beskæring er kun med til at holde den ung. Så det er kun godt. Jeg har lige været ude i haven og fiske et blad både fra min uægte jasmin og fra min deutzia. At dømme efter bladenes længde i forhold til deres bredde mener jeg lige som Lisbeth at det er en deutzia uden at turde sætte noget mere præcist navn på. Ja det kunne da været hyggeligt om i fik et par egern på besøg i hasselen. De er så morsomme. Ikke til at undgå at blive i godt humør af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det ville faktisk være synd og grave op, men det har irriteret mig, at det er svært og komme til i carporten, men den får lov og blive nu. Så må den bare beskæres kraftigt. ellers også vil jeg prøve og stiklingeformere den.

      Det er pudsigt, at der slet ingen egern er hos os eller i nærheden. Der er ellers mange gamle haver, men åbenbart ikke store træer og skjulesteder nok.

      Kh Lise Lotte

      Slet
  4. Jeg tror også at det er en Deutzia (stjernetop) og jeg forstår godt at I ikke vil grave den op.
    Man kan ellers godt flytte forholdsvis store buske hvis de graves op med stort rodnet, jeg har personligt flyttet en kæmpestor gammel dronningebusk 2 gange inden den fik sin nuværende plads;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth. Stjernetop - så fik jeg lige det danske navn også. Må undersøge lidt mere om den. Men nu er jeg da blevet helt forelsket i den, så den skal blive. Jeg ville også gerne flytte den, men ved ikke om jeg tør. Men det er faktisk lidt synd, at den står næsten i en carport, der er der ikke mange der har glæde af den.

      Kh Lise Lotte

      Slet
  5. Jeg holder også på, at den smukke hvide busk er en stjernetop.
    Vi har et eller et par røde egerne i haven - det er så hyggeligt at se dem vimse omkring på stakittet, så jeg kan godt forstå, at I gerne så dem i jeres have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Susanne. Kan man mon lokke egern til. Syntes jeg har prøvet, men tror måske ikke der er store gamle træer nok. Der er mange gamle haver i kvarteret, men efterhånden som de skifter ejere, så fælder man de store træer.

      Tænk sig jeg er blevet helt glad for min busk nu. Den skal da bare blive hos os. Den er også smuk, men når den smider blomsterne så skifter bilen farve til hvid :)

      Kh Lise Lotte

      Slet
  6. Jeg falder i koret med Deutzia min uægte jasmin, ser overhovedet ikke sådan ud! Men dufter gør de jo begge!
    Jeres rødbladede hassel er vel nok flot! Man skal eller stå tidligt op, hvis man vil have noget ud af sine nødder med egern i haven. Vores egern er en rigtig samler, så vi får ikke selv mange. Til gengæld finder jeg dem rundt omkring gravet ned, så stjæler jeg fra egernet, for jeg vil ikke have nødder overalt i haven!
    Men hyggeligt er det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi hi Bente - kan lige se dig farte rundt i haven og grave nødder op. Kan du ikke sender dine egern ned til mig. De er altså så søde. Hvad har I i jeres have som tiltrækker egern.

      Kh Lise Lotte

      Slet
    2. Vi har en troldhassel og så fodrer vi fugle. Egernet elsker de små nødder og solsikkekerner. Så den besøger lige så tit fuglefoder»maskinen«…😝

      Slet
  7. Helt enig - det må være en Deutzia / stjernetop.
    Så dem på Kiftsgate i England i sommer - fantastiske buske.
    Se ex http://minhavedagbog.blogspot.dk/2012/06/postkort.html.

    Kh. Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lone. Ja det må være en Stjernetop. Den skulle faktisk have en flottere placering end i en carport, men tør ikke flytte den. Måske jeg skulle prøve og stiklingeformere den.

      Øjj har du været i Kiftsgate, nu bliver jeg da kun lidt misundelig. VILLE så gerne en tur til England på havebesøg. Det står øverst på rejselisten.

      Må lige ind og kigge på din blog.

      Kh Lise Lotte

      Slet
    2. Hej Lise Lotte,
      Det skal du altså unde dig selv. Det er en helt fantastisk oplevelse bare at se på skønne haver fra morgen til aften!
      kh. Lone

      Slet
  8. Jeg kender ikke busken og kan derfor ikke give noget bud - kun sige, at den er smuk med sine hvide blomsterkaskader. Din røde hassel er også rigtig smuk. Ærgerligt, at egernet ikke har opdaget den endnu ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Christel. Ja jeg forstår det heller ikke. Lokker med alt muligt, men ingen gevinst. Mangler måske de høje træer af den rigtige slags.

      Kh Lise Lotte

      Slet
  9. Jubiiii! Har netop fået klarlagt nøjagtigt samme problem - har mange gange tænkt, at NU skulle jeg finde svaret på buskens navn, men er kommet fra det.
    Pt ikke nævneværdig stor her i min have, men købte den som havenovice i et tankeløst øjeblik, hvor jeg anså den for værende en dronningebusk (hvad jeg nu er godt tilfreds med den ikke er - tilfældighedernes lykketræf!)
    SÅ begejstret over denne opklaring:0)

    Mange hilsner fra Katinka

    SvarSlet
  10. Hej Katinka. Ja det er skønt, at der er så mange kloge havemennesker, så vi kan få lidt hjælp. Så nu kan vi rigtig nyde vores flotte busk. Sjovt at man pludselig kan syntes, at den er helt speciel.

    Mange havehilsner herfra også. Ha´en skøn dag.
    Lise Lotte

    SvarSlet
  11. Älskar buskpioner!!! Har precis köpt tre små sticklingar som jag nu rusar runt med i trädgården för att hitta den perfekta platsen!

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...