torsdag den 28. juni 2012

Tænk sig den hoppede bagefter mig hele vejen hjem

Kender I også det, at man går forbi en eller anden vild plante .....nej nej ikke ukrudt....vild plante og syntes, at den ser helt fantastisk ud.

Jeg har det med at falde for de vilde, og her er en af dem. Jeg kan ikke engang huske, hvor jeg fandt den og jeg ved slet ikke, hvad den hedder. GØR I, så vil jeg da gerne høre lidt om den. Håber så bare ikke det er en af dem, der breder sig helt vildt, lidt må den godt, men ikke vildt. Den kunne godt minde lidt om en Katost :)




Den er da smuk, især i buketter. Måske jeg skulle lave en buket med den sammen med disse:

Stjerneskærm og rose Barkarole
Barkarole er utrolig smuk og helt fløjsagtig og se på. Den står i mit bed med roserne Burgundi Ice og Munstead Wood i samme farve, Stjerneskærm og Bispehue. Bispehue er en fantastisk bunddække, som i virkelig bunddække. Så mangler man en god bunddække kan den varmt anbefales.


Røllike - Walter Funke
Og så er min røllike Walter Funke sprunget ud. Den er lidt lille endnu, men som regel plejer røllike jo at brede sig. Den står i mit lille flammebed - som ikke er så meget i flammer endda - også der har der sneget sig farver ind, der ikke burde, som f.eks. lyserød. Hvordan pokker går det til.



mandag den 25. juni 2012

Blandede bolsjer mandag morgen

Mandag morgen startede med regn og det kommer og går nok dagen igennem. Fint nok med mig, vi samler vand i tønderne til tørre perioder. Og så kan man jo lige gå en runde i haven inden næste skylle.

Så her kommer lidt blandede blosjer af blomster i haven lige nu:

Gåseurt

Haveklint

Noble Maiden
Pæon White Wings

Bernstein

Blue Moon

Dr. Ingrid

Karen Blixen

Munstead Wood

Salvie

Storkenæb

Hvid dobbelt Storkenæb
Løvehale

Og så er jeg forøvrigt i gang med at tømme mit hvide bed for lyserøde Høstanemoner. De kommer om i forhaven, hvor de passer bedre ind. De er ved at kvæle alt i det hvide bed og det går jo ikke.  

Jeg har stadig en hulens masse Kongelys, Jacobsstiger og  Kæmpe Verbena jeg skal have plads til. Det må blive på CD manér .................. med at skrue dem ned:)

Men først skal det måske lige stoppe med at regne. Ikke at man ikke kan plante i regnvejr, men det er knap så sjovt.




fredag den 22. juni 2012

ENDELIG :)

Ja endelig kommer der lidt regn hernede på det tørre. Og vi trænger. Vågnede til en stille regn og det regner ligeså stille endnu. Det fordrer nok en lang gåtur.............elsker regnvejr.

Dr. Ingrid

Claus Dalby valmue


Og syntes så lige I også skulle se den lille skønhed, som blomstrer i min have lige nu. Anemone. Er hun ikke skøn. Købt for en slik i efteråret, da de stauder, der ikke rigtig kunne mere på planteskolerne blev solgt for en slik.


Kan I have en rigtig dejlig weekend og en dejlig Sankt Hans......vi satser på tørvejr her i haven, da det er os i år, der skal holde det. Og vi plejer og have en lille bålplads og det er jo tosset i regnvejr.


tirsdag den 19. juni 2012

Rosentid og Stjerneskærm en mas...:)

Så er der så småt gang i mine roser. De er lidt længe om det i år. Måske de har manglet vand. Jeg har ellers gjort det til en vane og give dem vand hver søndag. Masser af vand, hvis der ikke kommer fra oven. Og det gør der så ikke ret meget her :)

Jeg er vild med roser og har noget svært ved ikke at anskaffe flere. Efterhånden har jeg så heller ikke mere plads i haven, så det løser vel sig selv.

Har du lyst til at se billederne større - så er de klikbare.
Clair Renaissance

Gertrude Jekyll

Louise Bugnet

Odyssey

Rhapsody in Blue

RosaMundi

Rose De Rescht

Schnewalzer
Og jeg har stadig mange som kun står med knopper. Det er da en skøn tid, hvor blomsterne springer ud ........også roserne. De fleste af mine dufter. Jeg syntes, at jeg har så "meget arbejde" med dem, at de skal være både smukke og dufte.

Og hold op hvor har jeg mange Stjerneskærm i år. Jeg kan ikke finde ud af at så dem i potter og passe dem, men til gengæld er de helt vilde med at så sig alle mulige steder i haven. Og de skal endelig ikke holde sig tilbage.

Her kommer lidt af de almindelige - tror jeg - og så en der er frøformeret og ser helt anderledes ud:)




Ham her er et af mine frøbørn.
Han er godt nok speciel, men meget velkommen

Og så lige et lille mysterium. Jeg syntes altså pludselig, at skriften på min BLOG har ændret sig og jeg har ikke gjort noget. Andre der har oplevet det. Eller er det varmen, der spiller mig et puds :)


fredag den 15. juni 2012

Mamelukker, sko og kærlighed i haven

Den ene plante har jeg haft nu i 3 år og i år havde jeg besluttet mig for, at det skravl skulle ud. Heldigt at jeg lige kom forbi med kameraet først. Nu blev jeg helt forelsket igen, nu for den lov og blive. Den er blevet høj og kraftig i år og med en masse blomster.

Kan ikke lige huske, hvad den hedder, men jeg kalder den for Mamalukkerne.



Og så har jeg for mange år siden købt mig en Orkidé - Fruesko - en falsk Orkidé, men den er nu alligevel fin. Bare en skam, at den ikke breder sig. Nogen der kender noget til hvad man gør der. For øvrigt kan den tåle hård frost, vi dækker med med lidt grangrene.





Og så fandt jeg en spændende plante hos svigerfar for nogle år siden. Har siden opdaget, at det var Brændende Kærlighed. Altså den må man jo næsten have ..........ikke.


De må godt vokse sig store hurtigt :)

Skulle vi lige slutte med en "lilla" rose. Efter at have læst Marianne...Den heldbredende have...og hende indlæg om farver og kærlighed i haven, så må jeg næsten vise min fine rose. Hvis I ikke har læst hendes indlæg, kan jeg godt anbefale at I gør det. Det er godt :)


Rhapsody in Blue

Og så slutter jeg lige med en af mine Iris - den er rigtig stor og fylder gevaldigt i bedet - og nu breder den sig også hurtigt.


Rigtig god weekend til jer alle :)


onsdag den 13. juni 2012

Lidt til øjet

Ikke så meget tekst i dag, mest billeder fra min have, som den blomstrer lige nu.

En fin lille løgplante, der blander sig med roserne.

Rosenkrave





Ja se de her kæmpe Papaver var købt som mørkerøde :)
Der er et eller andet galt med farvekortet vist.

En lille smuk klatrerose, der stod her da vi
flyttede ind. Utrolig stærk og kræver ingenting.


Er lidt vild med Papaverne, men de breder sig hurtigt.





mandag den 11. juni 2012

Det er nu det er godt og stiklingeformere

Hvis du har lyst til at prøve og stiklingeformere nogle af dine stauder er det lige nu, at det er rigtig godt og gøre det. Jeg er i gang.

Jeg formere bl.a. Floks, Lavendel, Margueritter, Salvie, Rosenkrave og Klatre Hortensia.

Allerførst find alt det frem du skal bruge: potter, jord uden gødning, vand, planteskilte og plasticposer. Fyld potterne med jord og vand igennem og gør klar til at sætte stiklingerne i, når du har dem klar. Hvis du sætter dem rundt langs kanten, har de lidt nemmere ved at danne rod end hvis du sætter dem i midten.

Hvis du f.eks. bruger Floks til at stiklingeformere, så gør det, at du først tager 1/3 af stænglerne næsten ned ved jorden, dernæst 1/3 midt på stænglen og den sidste 1/3 del lader du være i fred. Derved får du også Floksen til at blomstre i længer tid.

Er ikke helt klar over, om det gælder alle planter du stiklingeformere, men jeg gør det samme på de stauder jeg tager stiklinger fra altså på nær min Klatre Hortensia :)

Stængel klippet af til brug - her Marguerite

Klip over et bladpar - der skal være 2 sæt bladpar i hver stikling.
Så du vil kunne få 3-4 nye planter af en stængel.
De nederste bladpar trækker du forsigtigt af - og de to øverste klipper du lidt
af bladene, så de ikke bruger vand

Her kan du se den nederste del af stænglen, hvor jeg har trukket bladene af.
Det er herfra den danner nyt rodnet.
Billedet blev ikke så godt, men du kan nok godt se, hvad jeg mener

Du kan evt.bruge lidt roddanner.
Du dypper den del der skal i jorden i LIDT af roddanneren
og sætter derefter stilken i jorden.

Dernæst skal du vande godt igennem og sætte en plasticpose over.
Husk lufthuller. Stiklingerne må IKKE tørre ud,
men ved at have posen på holder de godt på fugtigheden.
Sættes på et lidt skyggefuldt sted - evt. under buske eller ved en hæk.

Og  hvis jeg nu skal dele ud af egne "dårlige" erfaringer, så HUSK OG SÆTTE skilte med navne i hver potte. Det der med at huske, hvad der er hvad, til de skal i jorden, det virker ikke helt...........i hvert fald ikke her. Så bliver der flyttet rundt på dem og så kan man ikke længere huske eller se, hvad der er hvad. Jeg har planter af Floks fra sidste år stående endnu, hvor jeg spændt venter på at se, hvad farve de har, fordi jeg "glemte navnteskilte". Selvfølgelig ikke et problem, hvis man kun formere en slags staude.

Ha´ en rigtig skøn dag derude :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...