tirsdag den 31. juli 2012

Der kommer også noget man ikke har bestilt

På min runde i haven med kameraet faldt jeg over disse 2 valmuer. Hverken købt eller bestilt, men jeg syntes nu de er smukke. Så de får lov og blive.........også selvom de måske heller ikke sår sig, hvor det er passende :)

Denne her har f.eks sået sig i højbedet med salat og løg.




Og de her har sået sig i Rhodo-bedet :) Californiske Valmuer






Begge typer små og spinkle men jeg bliver da i helt godt humør af dem.


Ha´ en dejlig dag.


torsdag den 26. juli 2012

Mørkt løv - mørke blomster

Frk Anemone har sendt en stafet i gang. Mørkt løv, jeg vil være med. Ikke at jeg har særlig mange har jeg så lige opdaget, men I skal da lige se, dem jeg har. Der kommer også lige en enkelt sort blomst, nemlig Stokerosen.

Bronzeblad

Julerose - næsten sort

Læbeløs - får røde blomster

Sort Slangeskæg

Stokrose - sort

Storkenæb med mørkt løv


Japansk Blodgræs - bladene bliver næsten blodrøde


Sølvlys med mørkt løv - har den også den anden type
Nøkketunge - får gule blomster


Ja det var ikke så meget jeg havde, er først nu ved og få øjnene op for det mørke løv.

onsdag den 25. juli 2012

Mormorblomst

Den skønne Dahlia har jeg flere af i haven. Det startede med et kursus i beskæring, hvor vi besøgte forskellige af de deltagendes haver. Den ene deltager vi besøgte, spurgte om jeg dog ikke vil have lidt Dahlia knolde med hjem, hun havde så mange. Så JO TAK gerne og jeg var spændt på og se, hvad det var, jeg havde fået. Og siden er det så blevet til lidt flere. Fandt hurtigt ud af, at de er gode og lave bukketter af, og man har glæde af dem lige til frosten kommer.






Den her er næsten brun, ses ikke så tydeligt på billedet.







Den her bliver jeg i helt godt humør af, når jeg kommer forbi den i haven. Ved godt mange ikke kan lide gul og orange, men det her er da solskin :)


Denne er en af dem, jeg fik.
Blomsten bliver vildt stor og skal have støtte.


Jeg forsøger så vidt muligt, at sætte dem ud i mine bede. I år har det knebet lidt, så de fleste er kommet i krukker. Lærte et fif af en lokal gartner. Jeg ligger engangsklude i bunden af krukkerne, så får jeg ikke myrer i krukken. Og det virker. Vi har ellers døjet meget med myrerne.

Har flere end disse, men de er endnu ikke sprunget ud.


Ha´ en rigtig dejlig dag derude ..........vi skal jo have masser af sol idag


tirsdag den 24. juli 2012

Hvad er nu det her for en

På min tur rundt i haven for at samle frø, klippe stauder, klippe lidt ærteblomster til stuen og bare nyde haven, nu solen varmer så dejligt. Eller det vil sige, jeg må altså også ind i skyggen ind imellem for nu er det da godt nok blevet varmt :)

Er det en helt vidunderlig plante eller en skøn vild blomst. Mener ikke og have plantet den eller set den før.

Kan I hjælpe :)




tirsdag den 17. juli 2012

Dagliljer og Hvid Fredløs

Så er der efterhånden ved og være godt gang i dagliljerne. Altså hvis man gerne vil have en plante, der stort set passer sig selv, kan dagliljer anbefales. Og derudover får de så heller ikke liljebiller.

Jeg køber lidt hvert år og nu skal I se, lidt af dem, der springer ud i disse dage :)


Elisabeth Salter



Flava

Gillian

Purple De Oro

Flamming Sword

Kender I navnene på de "navnløse" må I meget gerne fortælle mig det. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad de hedder.

Og så har jeg godt nok fået en bunddække, der bare siger spar es. Nemlig Hvid Fredløs. Startede med en lille sølle plante og på 2 år har den bredt sig helt vildt. Tror der skal holdes øje :) den er lige knap sprunget helt ud endnu, men meget smuk, når den gør det.


Hvis I hører til dem, der gerne vil have flere insekter i jeres have ......kommer her nogle gode planter. Jeg har købt mine hos Vivara. Det er et firma, der i det hele taget kan anbefales. De har rigtig mange gode planter til billige penge. Vi har en del frugttræer og buske og har brug for insekterne.


Hestemynte - har den også i lyserød og hvid. Den kan varmt anbetales.
Den dufter himmelsk og bier og humlebier er tosset med den.
Når de står i grupper er de fantastisk flotte og gode i buketter.

Hestemynte

Måske ligner den en forvokset tidsel, men de insekter vi gerne vil
have i vores haver er vilde med den.
Jeg har gemt den lidt i et hjørne. Den bliver ca. 1.60 høj eller deromkring


Og så er frøindsamlingen ellers gået i gang. Så inden længe begynder jeg og skrive frø på min fane frøliste.

Det bliver bl.a. dobbelte/enkelte akelejer, hestemynte, fingerbøl, lupiner, stjernskærm og nok også andre.


mandag den 2. juli 2012

Om havevandring til de skønne haver derude

Vi brugte lidt af lørdagen til at besøg haver, som var placeret i nogenlunde nærhed af vores hjem. Sikken dog en masse flotte haver, der er derude. Smukke og kreative og med en enorm gæstfrihed og gode snakke med ligesindede.

Har I lyst til at se med. Her kommer en lille rundtur fra den ene af haverne. Mulighed for at der kommer andre indlæg med andre haver. Hvis I KLIKKER på billederne for stort format, bliver turen endnu bedre.

Denne have ligger helt fantastisk i naturskønt område - tæt på skov og sø - med masser af dyreliv og meget privat. Man kommer ikke sådan lige forbi.

Det var et utroligt gæstfrit par vi besøgte, men det var nu ikke dem, vi mødte som de første til at byde velkommen, men derimod denne skønne lille fætter :)



Den var stadig bare en stor hvalp, men meget meget glad for, at der kom gæster, der ville snakke og den fulgte troligt med rundt i haven for at være sikker på, at vi fik set det hele. Ind imellem måtte den så lige grave lidt for at hjælpe far og mor i haven. De var nu ikke helt enige, mor måtte en tur rundt med spade og fylde huller :)



Et af mange hyggerum i haven og i skygge. Så her blev gæsterne budt på kaffe, te og kage og en lille havesnak. Det er sjovt, at man kan snakke med vildtfremmede, som om man kender dem, blot fordi man har en fælles interesse.

Og nu kommer der lige lidt billeder fra deres dejlige drivhus, som selvfølgelig var lagt lige i smørhullet med kig til skov og sø. Prøv lige og se den smarte inddeling, de har lavet med rionet. Det var så flot lavet, helt klart en idé vi tyvstjæler. Vi har nemlig bestilt et stort drivhus, så vi var også på udkig efter gode ideér.







Og her komme så lidt billeder fra rundturen i haven. Der var så utroligt smukt og med en ro uden lige. Derudover var det så tæt på skoven, så da det også blæste en lille smule, kunne vi høre den smukke musik de store træer frembringer. Dejlig oplevelse.













Så tak for kigget i jeres have. Vi fik en masse gode ideér med hjem.


Kan I have en skøn havedag derude





LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...