søndag den 18. januar 2015

Frisk luft har aldrig skadet nogen


Vi har masser af smuk natur næsten lige uden for  døren.

Og hos os er vejret mildt og venligt, så vi snuppede lige en gåtur inden den lovede storm og sne skulle sætte ind.





Er det ikke fascinerende, at sådanne træer stadig kan skyde. Og i  min have skal jeg engang imellem næsten ned på knæ og bede bønner, for at det skal gro.


Engang imellem handler det måske også om at lade ting ske og gro, som det kan.





Altså hvis sådan et træ kunne fortælle historie. Det må jo alligevel have set en del og lagt øre til mere.

Havde jeg en større have havde jeg langt flere træer end dem jeg har nu. Jeg gør ellers, hvad jeg kan.

I går fik jeg endelig dækket de mest sarte roser til og i dag skal  de sidste sarte planter vist dækkes, det kunne jo hænde, at de får ret med vejret,  så bedst og være forberedt. Jeg havde ellers tænkt mig og hoppe over i år. Vejret har været utroligt mildt her hos os.







17 kommentarer:

  1. Hej Lise Lotte.Sikke da et gammelt træ du viser.................kan godt forstå at du hæger om det.Har selv en del gamle træer i min have.
    Og sjovt nok var vi også ude at gå tur i Vestskoven i går i det skønne vejr.
    Og der var det også sjovt at se alle de gamle grene og den smukke mos der var derude.
    Har lige lavet et indlæg derfra.
    Skønt at komme ud og få rørt sig lidt.
    Og jeg har fået dækket alle mine roser og klematis til..............vil ikke risikere noget.
    Rigtig god søndag til dig Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette. Det er nu desværre ikke et træ, der gror hos mig, men på en flot vandretur i dag. Men havde jeg pladsen, så måtte det meget gerne bo hos mig :). Har lige set, at det er os her sydpå, der skal have frost og sne i nat, så vist alligevel ikke tosset, jeg nåede og dække til.
      Knus Lise Lotte

      Slet
  2. Et fint billede ud over sundet. Ja det har været indbydende at bruge week-enden til en tur ud i den friske luft, inden vinteren måske er over os. Der er vist ikke mange af de gamle stynede piletræer, som engang var så almindelige, der har fået lov til at blive stående. Mon ikke disse levende skulpturer er levested for en masse insekter og andet småtteri. Jeg var også lige ved at springe vinterdækningen over i år, men nu har jeg alligevel gjort her i formiddag. Hav en god week-end.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære May. Ja her er så smukt. Jeg er vild med vand og skov og det er så rigeligt opfyldt her hos os. Vi er heldige. Jo jeg tror, at de er vært for mange insekter, som vi slet ikke kan undvære.
      Kh Lise Lotte

      Slet
  3. Dejlige billeder. Ja sådan et træ må have oplevet meget gennem tiden :-)
    Vi har også dækket roserne og andet her i weekenden, de lover jo frost, så det er bedst at være på den sikre side.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lene. Tak. Træer er smukke og sikkert med mange år bag sig. Har lige hørt, at vi skal have frost og sne i nat, så nu er jeg glad for at jeg har dækket mine sarte planter.
      Kh Lise Lotte

      Slet
  4. Hej Lise Lotte
    Ja vejret og vejrudsigten kan man ikke rigtig stole på, vi må tage det, som det kommer. Det var rart, om vores planter var lige så grovillige som gamle piletræer.
    Og du har ret - frisk luft er der ingen der tager skade af, tværtimod.
    Jeg har kun dækket lidt, satser på mildt vejr på Samsø :)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth. Jeg var ved slet ikke og dække planter, tænkte at nu kunne det vel ikke blive en slem vinter. Så kom jeg i tanke om, at jeg har flyttet rundt på roserne og så blev jeg en tøsedreng og turde ikke andet end at dække. Nu siger de så, at det er os, der skal have frost og sne i nat. Så nu må vi se.
      Knus
      Lise Lotte

      Slet
  5. Flotte billeder! Herligt gammelt træ.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Marie. Tusinde tak. Ja træer ældes med ynde, hvis man kan lide gamle træer.
      Kh Lise Lotte

      Slet
  6. Wouw!!! Det er da virkelig et eventyrtræ. Jeg kan heller aldrig lade være med at tænke på, hvad sådan et gammelt træ kunne fortælle - hvis altså det ku'! ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke Fru Friis. Kunne jeg skrive, så kunne fantasien måske sætte gang i nogle eventyr, der kunne fortælles. Men jeg må nøjedes med billederne.
      Kh Lise Lotte

      Slet
  7. Fru Friis har ret - det må være et eventyrtræ du har mødt på din vej.
    En sjov tanke du bringer op, at noget kan gro på tros af at det ser helt umuligt ud, og så gør vi alt hvad vi kan i vore haver for, at få de bedste vilkår til vore vækster, og så er der alligevel nogle der ikke vil være hos os - sådan er det nok bare med levende væsener !
    God aften og tak for de fine billeder fra jeres tur.
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anita. Tak. Ja man kan næsten fortælle eventyr ved at se dem, hvis man altså var forfatter. De stod på rad og række og ventede bare på os :)
      KH Lise Lotte

      Slet
  8. Ja sådan gamle piletræer er skønne. De er næsten umulige at tage af med livet og når de får så skønne former, som disse tænker jeg på "fyrtøjet".

    Hilsen Bente Busk

    SvarSlet
  9. Hej Bente. Ja vi snakkede også om Fyrtøjet, da vi stod og kiggede på dem. De sætter fantasien igang.
    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
  10. Hej Liselotte.
    Jeg kom ved et uheld til at slette din kommentar hos mig. Vil du skrive igen? Så du har chancen for at vinde billetter til messen. Ville slette kommentaren som du havde fjernet og fik desværre slettet begge .-( Ups.
    venlig hilsen Gitte

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...