mandag den 18. maj 2015

En lille rundtur i haven

Hvis du har lyst til at se lidt af min have, kommer der lidt billeder her. Vi har ikke den helt store have, så det er med at udnytte pladsen optimalt. Vi har utallige stauder, masser af roser, træer- & buske af mange slags, både frugttræer og pyntelige. Ja vi har endda vand i haven, måske ikke det helt store, men vi har det. Og ja så vores dejlige drivhus og mit lille palads (hvor jeg kan stå og lave nye planter m.m)


Hende der uforvarende er kommet med på billedet er fruen i huset. Det kan næsten lykkes og gemme sig for omverdenen, i hvert fald den med kamera i hånden. Vi er ved og lukke vores bedkanter rundt i haven med stauder, her er det Lodden Løvefod og Juleroser. Vi vil i det hele taget forsøge og lukke al bar jord ude. Det der med at luge for ukrudt er ikke vores store interesse.







Et lille hjørne i haven. Det er meningen, at hen af vejen skal den lille terrasse lukkes med et tag af rosen Helena Lykkefund. Vi bruger den faktisk ikke så meget, den er meget tæt på naboen, så vi føler os ikke helt tilpas der. Til gengæld vokser der dejlige brombær på hele "bagvæggen".


























Et af vores mange æbletræer. Det stod i haven, da vi flyttede ind og det viste sig, at der er ikke mindre end 4 forskellige slags æbler på træet. Vi kan godt lide træer og har rigtig mange af dem, til trods for havens størrelse.


I kan lige se lidt af hjørnet på vores store terrasse, hvor vi bruger meget tid, når vi skal slappe af og hygger med gæster.


Vi er begyndt og lave små stier rundt i haven og forsøger og lave det så der er nye oplevelser, når man går rundt.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...