Den ene plante har jeg haft nu i 3 år og i år havde jeg besluttet mig for, at det skravl skulle ud. Heldigt at jeg lige kom forbi med kameraet først. Nu blev jeg helt forelsket igen, nu for den lov og blive. Den er blevet høj og kraftig i år og med en masse blomster.
Kan ikke lige huske, hvad den hedder, men jeg kalder den for Mamalukkerne.
Og så har jeg for mange år siden købt mig en Orkidé - Fruesko - en falsk Orkidé, men den er nu alligevel fin. Bare en skam, at den ikke breder sig. Nogen der kender noget til hvad man gør der. For øvrigt kan den tåle hård frost, vi dækker med med lidt grangrene.
Og så fandt jeg en spændende plante hos svigerfar for nogle år siden. Har siden opdaget, at det var Brændende Kærlighed. Altså den må man jo næsten have ..........ikke.
De må godt vokse sig store hurtigt :)
Skulle vi lige slutte med en "lilla" rose. Efter at have læst Marianne...Den heldbredende have...og hende indlæg om farver og kærlighed i haven, så må jeg næsten vise min fine rose. Hvis I ikke har læst hendes indlæg, kan jeg godt anbefale at I gør det. Det er godt :)
Rhapsody in Blue |
Og så slutter jeg lige med en af mine Iris - den er rigtig stor og fylder gevaldigt i bedet - og nu breder den sig også hurtigt.
Rigtig god weekend til jer alle :)
Jo brændende kærlighed må der til. Fik min af min mor.
SvarSletNej så er den da også noget særligt hos dig. Den er faktisk smuk, også mere end man egentlig kan vise på billedet.
SletGod weekend og mange hilsner
Lise Lotte
Den plante, som du viser øverst er det ikke en blæresmælde? Jeg tror, at det var planter, som groede i vejgrøften ved mit barndomshjem og som sagde 'bang' når vi tog om den hvide blomst og slog den ind i håndfladen. Dejlige barndomsminder.
SvarSletBrændende kærlighed havde jeg på et tidspunkt, men jeg er bange for, at den stod for trangt. Ihvertfald har jeg den ikke mere. Men du har ret i, at alene med det navn, så fortjener den en plads i haven :-)
Hej Susanne. Jo der var den. Blæsesmælde. Kunne bare ikke huske det. Har købt den som frø fra Botanisk Have i Göteborg og det er første år den faktisk er blevet pæn.
SletMin Brændende Kærlighed har jeg flere steder i delvis skygge, men de ser ud som om de breder sig meget.
Rigtig god weekend.
Mange hilsner
Lise Lotte
Hej Lise Lotte.Har læst indlægget-super godt.
SvarSletMen din rose er da ikke til at stå for.smuk farve.
Håber havevejret holder i weekenden.
Knus Jette
Hej Jette. Ja den er bare så smuk og den dufter helt fantastisk. Den har ellers ry for at være lidt svær, men i år gror min fin, men den har været en langsom starter.
SletRigtig god weekend..jeg ønsker mig altså lidt regn, vi trænger.
Knus Lise Lotte
Jeg syntes jo nok at dine mamelukker ligner en af de vilde blomster der gror her i grøftekanterne, og jeg kan se af kommentarerne at det nok er rigtigt. Måske skulle man prøve den i haven, den er jo mægtig sød.
SvarSletHej Sussi. Det kan du roligt, min breder sig moderat og det er faktisk første år, den rigtig er i gang. Den var tæt på at blive gravet op :) men nu får den altså lov og blive.
SvarSletRigtig god weekend og mange hilsner
Lise Lotte
Kære Lise Lotte
SvarSletDen fruesko orkidé er jeg vild med, hvor har du købt den? Er der duft i din iris? Jeg kan se, at det er en skægiris. Du kan altid begrænse den ved at fjerne nogle rhizomer/knolde.
Blomstrer din Rhapsody in Blue allerede, der er du så foran mig :o)
Nu siger jeg så noget, jeg ikke kan være bekendt. Er du sikker på, det er den rose, den ligner ikke min og heller ikke dem, der vises, når jeg googler? Din er jo fyldt, det er Rhapsody in Blue ikke. Prøv selv at google. Jeg har et andet bud på navnet, hvis du vender tilbage :o)
Kh
Lisbeth
Kære Lisbeth. Hihi du må gerne være bekendt og sige noget:) men den er købt som Rhapsody in Blue og jeg har endda 2 af dem. Har sat et billede ind hvor den er sprunget ud - ligner den mere der. Altså jeg fik først en gul og en blå rose, så jeg er ikke 100% på jeg har ret, men har troet på rosenmanden. Hvad kan den ellers hedde??
SletJeg købte min Fruesko i vores lokale planteskole for 3 år siden - tror jeg - og den gror fint og kan tåle frost. Til gengæld breder den sig ikke her hos mig...det måtte den ellers gerne.
Kh Lise Lotte
Kære Lise Lotte
SletJeg giver mig, nu du viser det næste billede. Den så bare så fyldig ud i knoppen, så den lignede en Big Purple, men det er det ikke, kan jeg se nu :o)
Jeg må se om jeg kan finde en fruesko, den er rigtig fin.
Kh
Lisbeth
Kære Lisbeth. Puha jeg blev da også selv lige i tvivl :) jeg har det nemlig med at få forkerte roser hjem, når jeg bestiller over nettet.
SletGad vide om sådan en Frusko sætter frø eller hvordan pokker den formeres. Måske sætter den sideløg :) måske værd og undersøg.
Kh Lise Lotte
Den er sørme da yndig den øverste Lise-Lotte.......det er rigtigt den minder om blæresmælde ......jeg syntes bare at de blære smælder der vokser her omkring er større og grovere i det så din må være en forfinet udgave.....virkelig virkelig yndig.
SvarSletKnus Dorthe
Kære Dorthe. Jeg har også købt denne som frø i Göteborg Botaniske Have, måske det er en "have" udgave i stedet for en vild. I år er jeg blevet glad for den.
SletHa´ en rigtig dejlig weekend.
Knus Lise Lotte
Rigtig dejlige billeder. Kender hverken Mamelukkerne eller den falske orkidé.... ;O)
SvarSletMamelukkerne er så en Blæresmælde, havde bare lige glemt navnet. Og Fruskoen faldt jeg til dels for pga navnet :)
SletRigtig god weekend.
Kh Lise Lotte
Hvor er din brændende kærlighed smuk.
SvarSletJeg må ud og kigge efter min. Jeg skulle ha` den 2 steder i haven, men jeg er da bange for, at den er gået ud. Den har i hverfald ingen blomster endnu.
Tak for kigget.
Ha´ en god lørdag aften.
Har du fundet din kærlighed :) ja den er smuk, håber da den kommer igen.
SletRigtig god uge til dig.
Mange hilsner
Lise Lotte
Hej Lise Lotte. Alle dine billeder er bare gode. Jeg synes også, den brændende kærlighed er meget smuk - kan godt forstå, at du har den! Rigtig god weekend til dig også.
SvarSletHej Birgitte. Tusinde tak....ja den er jeg glad for jeg fik købt frø af. Den har godt nok været nem..fik en masse planter.
SletKH Lise Lotte
Den første plante, har jeg lige set en hel mark med.
SvarSletDen er bedårende og jeg kan godt forstå du lader den blive!
Skønne billeder du har delt ud!
Ønsker dig en dejlig søndag, Lise Lotte!
:-) Dorthe
Ja den der Blæresmælde er vist en vild plante...men min er nu købt som en haveplante. Hmm måske jeg nok lige skal holde lidt øje med, at jeg ikke får den i hele haven.
SletKan du have en rigtig dejlig uge.
Kh Lise Lotte
Rhapsody in Blue er virkelig smuk, jeg har flere gange tænkt på at anskaffe mig den men har ikke fået det gjort, du får mig til at få fokus på den igen ! Tak for det.
SvarSletHave hilsen
Anita
dejlige billeder og den blæresmælde er rigtig sød.
SvarSletAnnette